Aftentågen vælder frem, griber skoven med kolde fingre
Solen flyr fra måneskin, Troldtøjs nat sig nærmer
Stammernes hvisken genlyder:
En bonde har svigtet sin arv, bærer nu kors om hals
Blodets kald han ryggen har vendt, og lades det derfor må
Forenes med den urgamle kraft, og styrke kaldet til værdige sind
9 skygger frem af tågen bryder, som skabt af skovens favn
De lytter til de hviskende stammer og begiver sig af sted i tusmørkets greb
Dæmpede stemmer høres i kor, aftenbøn de beder
Af frygt de bekender sig til lysets løgn,
i en hytte gjort af skovens høst
Med foldede hænder og nedadvendt blik,
sidder de to der svigtet har.
Skovens stemme bruser dem i øren, en varsel om nidstangs komme
Bonden griber stål og forlader hyttens varme
Med frygtsomt blik han gør kors for bryst
Og tager afsked med sin grædende kvinde
Kvinden hulker højlydt ved arnens lys, og beder for sit og mandens liv
Stormen bryder løs, blæst og dis slår døren op
Arnens gløder blænder hendes syn,
hjælpeløs hun ligger knugende sit kors
Hører i det fjerne sin mand kalde lysets vers
Med skælvende røst han skriger ord der ej beskytte ham kan
Fra byen en skare af mennesker, anført af præst mod skoven går
Rygte om død deres øren er nået
En hytte de ser ved skovbryn, stivfrosne lig de finder
Eet ved kvægfold eet ved arne, knugende et kors de begge var
Dødsfrygtige blik møder folket fra frænder som ligger lig
Et djævelskab har her været, siger præsten og hæver sit kors
En ordre han giver og folket går til værks, hytten i flammer skal stå
For ondskaben i ild skal fortæres
Flammerne griber mod himlen, til skovs ligrøg finder
Fra skovbryn stammers hvisken:
Lad asketid begynde
9 skygger i procession gennem skoven vandrer
nu skal nidding lægges i muld
En kold vind fra skoven blæser, bringer et budskab
Lad asketid begynde
Gennem skovbrynsdis de bryder bærende på nidstang,
nærmer sig bymurens værn
På bytorv præsten står med korset hævet, udgyder tomme løfter,
da bymur ryster i vold
Skovens stemme bruser ham i øren, en varsel om nidstangs komme
Byfolk griber stål og slår kors for bryst
Stormen bryder løs, blæst og dis slår porten op
Under måne baneskrig lyder
Ved port står nidstang rejst
I skovens favn, stammernes hvisken genlyder:
Lad Asketid Begynde…
The metal’s band revelatory new record crosses genres and styles, effortlessly combining seemingly incompatible subgenres. Bandcamp Album of the Day Apr 26, 2024